Temaet handler om, hvilke dyr, der efter nedlukningsbekendtgørelsen skal indgå i forbindelse med opgørelse af produktion for virksomheder med kalenderårsregnskab.

Det fremgår af nedlukningsbekendtgørelsens § 4, stk. 6, 3. pkt., at virksomhedens driftsomkostninger i kalenderåret 2019 forholdsmæssigt skal forhøjes eller reduceres, hvis produktionen af mink i 2019 afveg væsentligt fra produktionen i 2020.

Mens parterne er enige om, at 2020-produktionen skal forstås som de dyr, der er optalt af Fødevarestyrelsen, er parterne ikke enige om, hvorvidt avlsdyrene (både tæver og hanner) skal regnes med ved opgørelsen af den producerede mængde for regnskabsåret 2019. 

Dét har givet anledning til prøvelse af principiel karakter af spørgsmålet om opgørelsen af produktion for 2019 og 2020.

Overerstatnings- og taksationskommissionens konklusion i principiel klagesag

Det fremgår af nedlukningsbekendtgørelsens § 4, stk. 6, 3. pkt., at virksomhedens driftsomkostninger i kalenderåret 2019 forholdsmæssigt skal forhøjes eller reduceres, hvis produktionen af mink i 2019 afveg væsentligt fra produktionen i 2020.

Overerstatnings- og taksationskommissionen er enig med Erstatnings- og taksationskommissionen i, at produktionen i 2020 i henhold til bekendtgørelsen skal baseres på det af Fødevarestyrelsen optalte antal mink i forbindelse med nedslagningen.

Overerstatnings- og taksationskommissionen har ud fra en formålsfortolkning vurderet, at opgørelsen af produktion i henhold til bekendtgørelsen, som udgangspunkt, skal ske ”skind over skind” for at sikre, at minkvirksomhedens driftsomkostninger for 2019 tilpasses den produktion, der er forudsat i erstatningsordningen. Ved ”skind over skind” forstås en sammenligning af de nedslagne hvalpe (inkl. hanner) i 2020 med en beregnet hvalpeproduktion i 2019. Ved beregnet hvalpeproduktion forstås en beholdningsforskydning korrigeret for køb og salg, på baggrund af regnskabsoplysninger i 2019.

Overerstatnings- og taksationskommissionen har på den baggrund vurderet, at det er mest retvisende at beregne minkproduktionen i 2019 som den i regnskabet opgjorte difference mellem det samlede antal mink og skind i henholdsvis starten (primo) og slutningen (ultimo) af året. For minkvirksomheder, der aflægger regnskab efter kalenderåret sammenholdes antallet af mink og skind pr. 1. januar 2019 med antallet af mink og skind pr. 31. december 2019. Dette korrigeres herefter med eventuelle køb/salg af mink og skind, som er foretaget i regnskabsperioden.

Kommissionen har vurderet, at denne metode for opgørelse af 2019-produktionen, som udgangspunkt, også skal anvendes for minkvirksomheder, der aflægger regnskab i perioden ultimo november til ultimo maj.

 

Afsnittet er opdateret den 6. juni 2024

Klagetemaet omhandler, hvilken årlig markedskonform diskonteringsrente, der skal anvendes ved erstatning for minkspecifik accessorisk virksomhed.

 

I nedlukningsbekendtgørelsen sondres der mellem ”minkvirksomheder” og ”minkspecifik accessorisk virksomhed”.

• Ved minkvirksomhed forstås avlsvirksomheder med og uden mink i 2020. De er ifølge nedlukningsbekendtgørelsen berettiget til erstatning for tabt indtjening ved produktion af minkskind.
• Ved minkspecifik accessorisk virksomhed forstås blandt andet salg af avlsdyr, pelsning for tredjemand, vaccination, halmpresning mv.
  • Nedlukningsbekendtgørelsen fastsætter særlige regler for accessorisk virksomhed i form af salg af avlsdyr og pelsning for tredjemand.
  • For øvrige minkspecifikke accessoriske virksomheder gælder, at de ifølge nedlukningsbekendtgørelsen er berettiget til erstatning, såfremt virksomheden er relateret til minkavl i Danmark og ikke umiddelbart kan omstilles til anden virksomhed, jf. § 8, stk. 1.

 

Sondringen er vigtig, fordi nedlukningsbekendtgørelsen anvender forskellige begreber for erstatningens tilbagediskontering alt efter, om der tales om minkvirksomhed eller minkspecifik accessorisk virksomhed.

• Ved minkvirksomhed anvendes begrebet ”markedskonform diskonteringsfaktor”, som er fastsat til 5,14 % i bekendtgørelsens § 4, stk. 1, og som ligeledes er nævnt i den politiske aftale af 25. januar 2021.
• Ved minkspecifik accessorisk virksomhed anvendes begrebet ”markedskonform diskonteringsrente”, og her er der ikke fastsat en specifik diskonteringssats (procentsats), jf. § 8, stk. 1, § 9, stk. 1 og § 10, stk. 1.

 

Overerstatnings- og taksationskommissionens konklusion i principiel klagesag

Overerstatnings- og taksationskommissionen har forholdt sig til, hvorvidt det har været hensigten at fastsætte én diskonteringssats på 5,14 % for erhvervet som helhed, eller om det har været hensigten at fastsætte to forskellige diskonteringssatser.

I afgørelse af 17. maj 2024 har Overerstatnings- og taksationskommissionen fastlagt den årlige markedskonforme diskonteringsrente for minkspecifik accessorisk virksomhed til 11,35 %.

Den er fastsat på baggrund af rapporter fra revisionshusene EY, KPMG og PwC, der er indhentet af Minksekretariatet, 1. instans.  

Overerstatnings- og taksationskommissionen vurderer, at der må være tale om to forskellige diskonteringssatser, fordi der bruges to forskellige begreber i nedlukningsbekendtgørelsen: ”diskonteringsfaktor” og ”årlig markedskonform diskonteringsrente”.

Ved at fortolke ordlyden, konstaterer kommissionen, at en diskonteringsfaktor er en konstant, der indgår i en multiplikation, hvorimod en markedskonform diskonteringsrente er en variabel sats, som afhænger af forskellige samfundsmæssige forhold på et givent tidspunkt.

Overerstatnings- og taksationskommissionen er derudover af den opfattelse, at det har været hensigten at fastsætte den markedskonforme diskonteringsrente ud fra markedsvilkårene inden den 4. november 2020.

Klagetemaet er todelt. Det handler om, hvordan man fastsætter antal og værdi af minkvirksomhedens avlsdyr. Samtidigt forholder temaet sig til, hvorvidt avlshanner skal erstattes som både produceret skind og avlsdyr eller om der skal ske fradrag for skindværdien i forbindelse med værdisætningen af avlshannerne.

• Ved avlsdyr forstås de hanner og tæver, som minkavleren har udvalgt til brug for avl på baggrund af dyrenes særlige egenskaber.

 

Hvor der var en tydelig optælling af minkvirksomhedernes avlstæver, blev avlshannerne på nedslagningstidspunktet ikke optalt som avlsdyr, men som en del af hvalpeproduktionen (inkl. hanner) og erstattet som det, jf. nedlukningsbekendtgørelsens § 4 om tabt indtjening ved produktion af mink. Det har derfor været nødvendigt at opgøre antallet af avlshanner på bagkant.

I forhold til værdisætningen af avlsdyrene fremgår det af nedlukningsbekendtgørelsens § 5, stk. 5, at værdien for avlsdyr (hanner og hunner) skal fastsættes ud fra en skindpris på 332,75 kr. Beløbet svarer til den i bekendtgørelsen § 4 fastsatte værdi af minkskind. Dét har givet anledning til spørgsmålet om, dels hvorvidt der kan indfortolkes en mulighed for korrektion af avlsdyrenes grundværdi på 332,75 kr. ud fra minkvirksomhedens pelsindeks. Dels, om der qua formuleringen i henholdsvis den politiske aftale og i nedlukningsbekendtgørelsens § 4, stk. 3, kan indfortolkes et loft på 105 for pelsindekset. Det vil sige om minkvirksomheder, selvom de har et pelsindeks på over 105, bliver erstattet ud fra et pelsindeks på 105.

Pelsindekset følger den af nedlukningsbekendtgørelsens fastsatte skindpris på 332,75 kr. Det vil sige, at den fastsatte takst er et udtryk for en minkvirksomheds skindpris ved et pelsindeks på 100.

• Ved pelsindeks forstås en erklæring fra Kopenhagen Fur, der tilkendegiver pelskvaliteten på minkvirksomhedens mink.

 

Nedlukningsbekendtgørelsen indeholder en generel regel i § 26, hvorefter en minkvirksomhed ikke kan få udbetalt erstatning, hvis minkvirksomheden allerede har modtaget erstatning for det pågældende aktiv eller omkostning. Herudover er der i § 27, stk. 2, en særlig hjemmel til modregning af modtaget erstatning for skindværdien og driftstabserstatning efter særlige bekendtgørelser herom.

Det har givet anledning til prøvelse af principiel karakter af, hvorvidt der ved værdisætningen af avlshannerne skal ske modregning for skindværdien.

 

Overerstatnings- og taksationskommissionens konklusion i principiel klagesag

Overerstatnings- og taksationskommissionen har i sin vurdering af værdisætningen af avlsdyr lagt vægt på, at både Fødevarestyrelsen og Kopenhagen Fur har oplyst, at avlsdyr erfaringsmæssigt har været opgjort til dobbelt skindpris. Kommissionen har i den forbindelse vurderet, at værdien af avlsdyrene på baggrund af nedlukningsbekendtgørelsens § 5, stk. 5’s ordlyd om, at avlsdyrene skal værdisættes ud fra en skindpris, må skulle fastsættes på baggrund af de rammer, der gælder for skindprisen, herunder pelsindeksering.

Overerstatnings- og taksationskommissionen har herefter vurderet, at indeksloftet på 105 har været en politisk præmis for at kunne fastsætte en skindpris på 332,75 kr., hvorfor kommissionen vurderer, at værdien af avlsdyrene skal fastsættes til dobbelt skindpris, korrigeret for minkvirksomhedens pelsindeks med et loft på indeks 105 (dvs. (332,75 kr. x 2) * pelsindekset). Under en forudsætning om, at avlshannerne udgør 20 % af antallet af avlstæver, er det kommissionens vurdering, at avlsdyrenes værdi skal fastsættes som 2,4 gange den pelsindekserede skindpris pr. avlstæve. Herved sikres det, at der gives erstatning svarende til dobbelt skindpris for både tæver og dertilhørende avlshanner.

I forhold til spørgsmålet om modregning har Erstatnings- og taksationskommissionen lagt vægt på, at de avlshanner, der erstattes som en del af avlsbesætningen i 2029, er en del af hvalpeproduktionen i 2029. Erstatnings- og taksationskommissionen har derfor modregnet avlshannerne for at undgå, at der både gives erstatning for tabt indtjening ved produktion af mink og salg som levende avlsdyr.

Overerstatnings- og taksationskommissionen bemærker, at Erstatnings- og taksationskommissionen ikke har angivet en hjemmel til at foretage modregningen.

Overerstatnings- og taksationskommissionen har i sin vurdering lagt vægt på, at det af nedlukningsbekendtgørelsens § 27, stk. 2, fremgår, at der skal ske modregning af tidligere modtaget erstatning for avlsdyrenes værdi. I den af Erstatnings- og taksationskommissionen opgjorte erstatning foretages der modregning af driftstabs- og skinderstatningen, hvorfor avlshannernes værdi modregnes to gange på lige fod med værdien af avlstæver.

Overerstatnings- og taksationskommissionens vurderer, at det er politisk bestemt, at minkavlerne skal have erstatning for tabt indtjening i en 9-årig periode, og at der i den forbindelse skal udbetales erstatning for avlsdyrene som en del af kapitalapparatet (de aktiver, der indgår i en produktion). Kommissionen vurderer derfor, at der havde været en særskilt bestemmelse om det i nedlukningsbekendtgørelsens § 4, hvis det var hensigten, at avlsdyrene skulle modregnes i erstatningen for tabt indtjening.

NB. Som konsekvens af ændringer til nedlukningsbekendtgørelsen har Overerstatnings- og taksationskommissionen foretaget ændringer i afsnittet om vilkår, særligt vilkår 23-25, ved afgørelse af 29. januar 2025 i sagsnr. 2023-140904.

Klagetemaet omhandler fortolkning af Erstatnings- og taksationskommissionernes adgang til at fastsætte vilkår i forbindelse med erstatningsudbetalingen samt en fortolkning af lovligheden af 26 konkrete vilkår fastsat af Erstatnings- og taksationskommissionerne.

Klagetemaet udspringer af, at hverken minkloven eller nedlukningsbekendtgørelsen indeholder en direkte hjemmel til at fastsætte vilkår.

• Ved vilkår forstås f.eks., at udbetaling af erstatning sker på betingelse af, at staten overtager ejerskabet til bygninger og inventar eller at minkavleren skal sikre, at bygningerne er klar til nedrivning.

Dét har givet anledning til prøvelse af principiel karakter, idet parterne er uenige om, hvorvidt de af Erstatnings- og taksationskommissionerne 26 fastsatte vilkår i deres afgørelser skal tilsidesættes som ugyldige eller fastholdes.

 

Overerstatnings- og taksationskommissionens konklusion i principiel klagesag

Minksekretariatet, 2. instans, har til brug for Overerstatnings- og taksationskommissionens vurdering af klagetemaet indhentet et juridisk responsum (sagkyndig udtalelse) fra en lektor, dr.jur., i forvaltningsret ved Københavns Universitet.

Overerstatnings- og taksationskommissionen har ved afgørelse af 17. maj 2024 i sagsnr. 2024-170682 fastslået, at minkloven, nedlukningsbekendtgørelsen og de almindelige forvaltningsretlige regler samt almindelige retsprincipper udgør fornøden hjemmel til at fastsætte vilkår i afgørelserne i forbindelse med erstatningsudbetalingen.

Overerstatnings- og taksationskommissionen har på den baggrund vurderet, at der ikke er grundlag for at afvise vilkårene og dermed imødekomme avlersidens principale (primære) påstand om, at samtlige vilkår skal tilsidesættes som ugyldige.

Overerstatnings- og taksationskommissionen fastslår dog, at gyldigheden og formuleringen af vilkårene skal vurderes konkret i lyset af det, der er fastsat erstatning for i afgørelsen.

I den forbindelse har Overerstatnings- og taksationskommissionen fundet det hensigtsmæssigt at opdele vilkårene i følgende tre underkategorier:

• Vilkår for udbetalingen af erstatning og kompensation,
• Vilkår for modtagelse af erstatning og kompensation og
• Vilkår for statens overtagelse af aktiver.

Afsnittet er opdateret den 10. februar 2025.

Klagetemaet omhandler alene fastsættelsen af passende godtgørelse for nødvendige udgifter til advokatbistand. Udmålingen af godtgørelserne i første instans har varieret i størrelsen. Dét har givet anledning til prøvelse af principiel karakter, idet der foreligger et ønske om at skabe en mere ensartet praksis.

• Ved sagkyndig bistand forstås i denne sammenhæng alene advokatbistand, idet godtgørelse af bistand fra andre sagkyndige, f.eks. revisorer, ikke har været påklaget.

 

Overerstatnings- og taksationskommissionens konklusion i principiel klagesag

I Overerstatnings- og taksationskommissionens afgørelse af 17. maj 2024 har kommissionen bestemt, at der i henhold til erstatnings- og taksationsbekendtgørelsens § 18, stk. 3, er hjemmel til, at kommissionen kan pålægge ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri at betale en rimelig godtgørelse, når minkvirksomheden har afholdt nødvendige udgifter til sagkyndig bistand. Der ligger således et krav om nødvendighed og rimelighed.

I Overerstatnings- og taksationskommissionens afgørelse af 17. maj 2024 har kommissionen vurderet, at det har været nødvendigt for avlersiden at afholde udgifter til sagkyndig bistand, hvorfor kommissionen har fastsat en rimelig godtgørelse heraf. Godtgørelsesbeløbet er fastsat efter et skøn, hvor kommissionen har set på retsforholdets beskaffenhed og sagens betydning for vedkommende part. I vurderingen af sagens betydning er der lagt vægt på den økonomiske værdi af de erhvervsmæssige interesser og størrelsen af de omtvistede beløb, sagens karakter samt arten og omfanget af det af advokaten udførte arbejde, herunder den tid, som det vurderes rimeligt at have anvendt til sagens forberedelse og øvrige behandling.

Som følge af ændringsbekendtgørelsen nr. 883 af 26. juni 2024 til nedlukningsbekendtgørelsen, som trådte i kraft den 1. juli 2024 med virkning for alle verserende eller genoptagne sager ved henholdsvis Erstatnings- og taksationskommissionen og Overerstatnings- og taksationskommissionen, træder nedenstående i stedet for Overerstatnings- og taksationskommissionens tidligere praksis vedrørende kompensation for rimelige omkostninger til passiv bevarelse og nødtørftigt vedligehold.

Nedlukningsbekendtgørelsens § 22 a, fastlægger reglerne for opgørelse af kompensation for rimelige omkostninger til passiv bevarelse og nødtørftigt vedligehold for minkvirksomheder med egenproduktion af mink i 2020. Bestemmelsens stk. 4 fastslår, at kompensationen for passiv bevarelse og nødtørftigt vedligehold skal fastsættes som 0,31 % af erstatningen for anlægsaktiverne. Kompensationen opgøres pr. måned fra den 4. november 2020 og frem til udgangen af den seneste måned forud for datoen for afgørelse om erstatning. Videre fremgår det af § 22 a, stk. 4, 2. pkt., at erstatningssummen for udtagne anlægsaktiver ikke indgår ved opgørelsen af kompensationen.

Overerstatnings- og taksationskommissionens praksis forud for ændringsbekendtgørelse

Klagetemaet omhandler, hvorvidt en minkvirksomhed eller et følgeerhverv kan få kompensation for renteomkostninger til en kassekredit afholdt fra nedlukningstidspunktet den 4. november 2020 og frem til erstatningsudbetalingen, som en del af nedlukningsbekendtgørelsens § 22 om omkostninger til passiv bevarelse og nødtørftigt vedligehold.

• Nedlukningsbekendtgørelsens § 22 stiller krav om, at omkostningerne skal være rimelige og dokumenterede. Derudover er det et krav, at udgifterne har været til brug for aktiver, som staten erhverver ret til (dvs. overtager i forbindelse med erstatningsudbetalingen). § 22 er i dette spørgsmål suppleret af bilag 1, pkt. 6.
• Nedlukningsbekendtgørelsens bilag 1, pkt. 6, oplister, at renteomkostninger til realkreditlån og lån, som er optaget direkte til finansiering af aktiver, som har været anvendt i den erstatnings- og kompensationsberettigede virksomhed, som staten overtager, er dækningsberettigede.

Nærmere har dét givet anledning til en prøvelse af, hvorvidt afholdte renteomkostninger til en kassekredit optaget af minkvirksomheden også er omfattet af nedlukningsbekendtgørelsens bilag 1, pkt. 6, eller om det alternativt kan være omfattet af bilagets pkt. 10 vedrørende ”Øvrige udgifter til passiv bevarelse og nødtørftigt vedligehold”.

 

Overerstatnings- og taksationskommissionens konklusion i principiel klagesag

Overerstatnings- og taksationskommissionen har i sin vurdering lagt særligt vægt på, at låneomkostningerne skal vedrøre aktiver, som staten overtager i forbindelse med nedlukningen, og har derfor særligt set på i hvilket omfang avlersiden har oplyst, hvad lånene er optaget og anvendt til finansiering af.

Overerstatnings- og taksationskommissionen bemærker, at der i nedlukningsbekendtgørelsens bilag 1, pkt. 6, ligger et krav om, at lånet skal være optaget direkte til finansiering af aktiver. Overerstatnings- og taksationskommissionen vurderer derfor, at der skal være en vis tidsmæssig sammenhæng mellem, hvornår lånet er optaget, og hvornår pengene er brugt til at købe aktiver.

I Overerstatnings- og taksationskommissionens vurdering af, om avlersidens renteomkostninger til kassekreditten kan omfattes af nedlukningsbekendtgørelsens bilag 1, pkt. 10, bemærker kommissionen, at der i Fødevareministeriets notat af 20. december 2021 om høringssvar til nedlukningsbekendtgørelsen fremgår, at ”Øvrige udgifter” er indsat, så Erstatnings- og taksationskommissionerne har mulighed for at tildele kompensation for de omkostninger, som ikke umiddelbart kunne forudses på tidspunktet for bekendtgørelsens og bilagets udfærdigelse.

Overerstatnings- og taksationskommissionen har vurderet, at bilagets pkt. 10 ikke er relevant i denne sammenhæng i og med, at bilagets pkt. 6 omhandler renteomkostninger fra lån og betingelserne for godtgørelse herfor, hvorfor kommissionen finder, at regeludsteder allerede har taget stilling til i hvilket omfang renteomkostninger på en kassekredit skal godtgøres.

I forhold til avlersidens oplysninger om, at kassekreditten er brugt til at købe mink, bemærker Overerstatnings- og taksationskommissionen, at avlsdyr ifølge nedlukningsbekendtgørelsen anses for at være et anlægsaktiv. Kommissionen vurderer dog, at avlsdyrene ikke udgør et aktiv, som staten overtager ved erstatningsudbetalingen, hvorfor renteomkostninger vedrørende lån, som er optaget til finansiering af køb af mink, ikke er dækningsberettigede. I den forbindelse bemærker kommissionen, at avlsdyrene og de nedgravede mink i øvrigt behandles efter andre regler.

Afsnittet er opdateret den 10. februar 2025.

Som følge af ændringsbekendtgørelsen nr. 883 af 26. juni 2024 til nedlukningsbekendtgørelsen, som trådte i kraft den 1. juli 2024 med virkning for alle verserende eller genoptagne sager ved henholdsvis Erstatnings- og taksationskommissionen og Overerstatnings- og taksationskommissionen, træder nedenstående i stedet for Overerstatnings- og taksationskommissionens tidligere praksis vedrørende kompensation for rimelige omkostninger til passiv bevarelse og nødtørftigt vedligehold.

Nedlukningsbekendtgørelsens § 22 a, fastlægger reglerne for opgørelse af kompensation for rimelige omkostninger til passiv bevarelse og nødtørftigt vedligehold for minkvirksomheder med egenproduktion af mink i 2020. Bestemmelsens stk. 4 fastslår, at kompensationen for passiv bevarelse og nødtørftigt vedligehold skal fastsættes som 0,31 % af erstatningen for anlægsaktiverne. Kompensationen opgøres pr. måned fra den 4. november 2020 og frem til udgangen af den seneste måned forud for datoen for afgørelse om erstatning. Videre fremgår det af § 22 a, stk. 4, 2. pkt., at erstatningssummen for udtagne anlægsaktiver ikke indgår ved opgørelsen af kompensationen

Overerstatnings- og taksationskommissionens praksis forud for ændringsbekendtgørelse

Klagetemaet omhandler, hvorvidt en erstatnings- og kompensationsberettiget virksomhed (minkvirksomhed eller et følgeerhverv) kan få kompensation for udgifter til forsikring af bygninger og driftsmidler samt udgifter til ikke-lovpligtig skadedyrsbekæmpelse afholdt fra nedlukningstidspunktet den 4. november 2020 og frem til virksomhedens opfyldelse af vilkår i forlig eller afgørelse om erstatningen eller kompensationens fastsættelse, som en omkostning til passiv bevarelse og nødtørftigt vedligehold efter nedlukningsbekendtgørelsens § 22.

Bestemmelsen henviser til nedlukningsbekendtgørelsens bilag 1, der angiver en række kompensationsberettigede omkostninger til passiv bevarelse og nødtørftigt vedligehold, hvor dette principielle klagetema angår fortolkning af bilagets pkt. 3 og 4, samt opsamlingsbestemmelsen ”Øvrige udgifter” i pkt. 10.

I afgørelserne fra Erstatnings- og taksationskommissionerne har der været variation i dækningen af udgifter afholdt til forsikringer og skadedyrsbekæmpelse, idet Erstatnings- og taksationskommissionen i nogle sager har kompenseret udgifterne med den begrundelse, at kommissionen har sidestillet en afholdt udgift til forsikring eller skadedyrsbekæmpelse med en lovpligtig udgift. I andre sager er kommissionen kommet frem til det modsatte resultat, idet det er vurderet, at minkvirksomheden ikke har dokumenteret, at udgiften er kompensationsberettiget.

Dét har givet anledning til prøvelse af principiel karakter, idet der foreligger et ønske om en mere ensartet praksis.

 

Overerstatnings- og taksationskommissionens konklusion i principiel klagesag

For så vidt angår skadedyrsbekæmpelse

Indledningsvist oplyses det, at der ikke er fastsat en lovbestemt pligt til at afholde bestemte udgifter eller at foretage bestemte handlinger med henblik på at forebygge eller bekæmpe skadedyr.

Af rottebekendtgørelsens §§ 3 og 4 fremgår det, at en ejer af en ejendom har pligt til dels at anmelde mistanke om rotter på ejendommen til kommunen, dels at iagttage foranstaltninger med henblik på sikring af og renholdelse af ejendommen, så rotternes levemuligheder på ejendommen begrænses mest muligt.

Overerstatnings- og taksationskommissionen har på den baggrund vurderet, at udgifter til bekæmpelse af rotter skal sidestilles med lovpligtige udgifter. Kommissionen har i vurderingen lagt vægt på, at der i indholdet af §§ 3 og 4 i rottebekendtgørelsen påhviler ejere af fast ejendom en forpligtelse. Derudover har kommissionen lagt vægt på, at pelsdyrfarme er ekstra udsatte for skadedyr, så længe de minkrelaterede aktiver er på ejendommen, og at rotter hurtigt kan forvolde skade på de aktiver, som staten skal overtage.

Overerstatnings- og taksationskommissionen har derfor vurderet, at udgifter til bekæmpelse af rotter er dækningsberettigede i perioden fra 4. november 2020 og frem til virksomhedens opfyldelse af vilkår i forlig eller afgørelse om erstatningen eller kompensationens fastsættelse, som en omkostning til passiv bevarelse og nødtørftigt vedligehold.

For så vidt angår forsikring af bygninger og driftsmidler

Indledningsvist oplyses det, at der ikke foreligger en almindelig lovbestemt pligt til at tegne forsikring vedrørende bygninger og løsøregenstande.

Overerstatnings- og taksationskommissionen har i deres vurdering lagt vægt på, at der i forbindelse med lån i en fast ejendom vedlægges standardbetingelser i henhold til tinglysningsbekendtgørelsens § 22, hvoraf én af betingelserne er, at låntager holder pantet behørigt brandforsikret. En sådan brandforsikring skal i henhold til § 3 i bekendtgørelse om minimumsbetingelser for forsikringsselskabers tegning af bygningsbrandforsikring som minimum dække skader forårsaget af:

• Brand, herunder lynnedslag
• Eksplosion
• Sprængning af dampkedler og autoklaver
• Nedstyrtning af luftfartøj eller ved at det forsikrede rammes af et sådan eller af nedfaldne genstande derfra, dog ikke skade forårsaget af medførte sprængstoffer
• Pludseligt opstået tilsodning fra forskriftsmæssigt ildsted til rumopvarmning

Udover, at bygningsbrandforsikringen skal dække bygningerne, er der også krav i henhold til bekendtgørelse om minimumsbetingelser for forsikringsselskabers tegning af bygningsbrandforsikring § 4 om, at forsikringen skal dække:

• Ledninger, varmeanlæg, husholdningsmaskiner og lignende som nævnt i § 38 i tinglysningsloven.

På den baggrund har Overerstatnings- og taksationskommissionen vurderet, at en forsikring, som er en betingelse for et lån sikret ved tinglyst pant i en fast ejendom, skal sidestilles med en lovpligtig forsikring. Kommissionen har i deres vurdering lagt vægt på, at der er tale om et generelt og ufravigeligt krav i forbindelse med finansieringen. At bygningsbrandforsikringen skal sidestilles med en lovpligtig forsikring gør sig dog kun gældende, så længe låneforholdet består. Udgifterne til forsikringen kan således alene være kompensationsberettigede frem til tidspunktet for en eventuel indfrielse af låneforholdet.

Kommissionen har vurderet, at det alene er en minkvirksomheds udgifter til bygningsbrandforsikring, der er kompensationsberettiget. Kommissionen har lagt vægt på, at det alene er denne type forsikringsdækning, der fremgår som standardbetingelse i forbindelse med optagelse af lån mod tinglyst pant i fast ejendom.

 

For så vidt angår nedlukningsbekendtgørelsens bilag 1, pkt. 10 ”Øvrige udgifter”

Til spørgsmålet om, hvorvidt øvrige omkostninger til forsikringer vedrørende bygninger og driftsmidler kan omfattes af opsamlingsbestemmelsen i nedlukningsbekendtgørelsens bilag 1, pkt. 10 om ”Øvrige udgifter”, har Overerstatnings- og taksationskommissionen vurderet, at disse ikke kan dækkes med hjemmel heri. Kommissionen har i sin vurdering lagt vægt på, at bilag 1, pkt. 10 er indsat med det formål, at Erstatnings- og taksationskommissionerne kan tildele kompensation for de omkostninger, som ikke kunne forudses på det tidspunkt, hvor nedlukningsbekendtgørelsen og bilaget blev lavet, og at kompensation for udgifter til forsikring af bygninger og driftsmidler i forvejen er indeholdt i bilagets pkt. 4.

 

Afsnittet er opdateret den 10. februar 2025.

Klagetemaet omhandler opgørelse af erstatning for ikke-udnyttet bur- og staldkapacitet, herunder særligt opgørelsesmetoden for antallet af ikke-udnyttede burpladser. Herunder en fortolkning af den begrænsning, der fremgår af nedlukningsbekendtgørelsens § 6 i form af ordlyden ”som ville kunne tages i anvendelse i overensstemmelse med meddelte miljøgodkendelser og -tilladelser”.

Nedlukningsbekendtgørelsens § 6, stk. 4, definerer en minkvirksomheds ikke-udnyttede bur- og staldkapacitet som værende den del, som ikke blev brugt af minkvirksomheden eller af andre umiddelbart forud for aflivningen af minkene, men som ville kunne tages i anvendelse i overensstemmelse med minkvirksomhedens miljøtilladelser og -godkendelser.  

Parterne (avlersiden og Fødevarestyrelsen) og Erstatnings- og taksationskommissionerne har forskellige opfattelser af, hvordan den ikke-udnyttede bur- og staldkapacitet skal opgøres.

 

Overerstatnings- og taksationskommissionens konklusion i principiel klagesag

Overerstatnings- og taksationskommissionen har indledningsvist konstateret, at nedlukningsbekendtgørelsens § 6, stk. 4 indeholder to betingelser for modtagelse af erstatning for ikke-udnyttet bur- og staldkapacitet:

• Minkvirksomheden skal have faktisk ledig bur- og staldkapacitet
• Det skulle have været muligt at tage denne kapacitet i anvendelse i overensstemmelse med minkvirksomhedens miljøgodkendelse/-tilladelse

Når ovenstående to betingelser er opfyldt, har Overerstatnings- og taksationskommissionen fundet det nødvendigt at afklare, om minkvirksomhedens produktion, inden for miljøgodkendelsens/-tilladelsens rammer, ville kunne udvides med flere årstæver end det estimerede antal årstæver for perioden 2021-2029. At en sådan udvidelse kan indeholdes i virksomhedens miljøgodkendelse/- tilladelse er en betingelse for modtagelse af erstatning i den niårige periode.

Kommissionen har vurderet, at det er en forudsætning for beregning af erstatning efter nedlukningsbekendtgørelsens § 6, stk. 1, at minkvirksomhedens miljøgodkendelse/- tilladelse indregnes som en begrænsning således, at de ekstra årstæver, der ville kunne indsættes, skal omregnes til et antal muligt ekstra udnyttede burpladser. Antallet af mulige ekstra årstæver skal herefter omregnes til et samlet antal mink (avlstæver og hvalpe). Herefter skal den estimerede produktion for perioden 2021-2029 tillægges, for at få et samlet antal muligt udnyttede burpladser i henhold til miljøgodkendelsen/-tilladelsen.

Overerstatnings- og taksationskommissionen har vurderet, at det ikke giver et retvisende antal muligt ekstra udnyttede burpladser at anvende normtallet for virksomhedernes miljøgodkendelses/-tilladelses udstedelsesår. Kommissionen har fundet, at det vil give en tilfældig og uens behandling af minkvirksomhederne, og at metoden derudover vil være problematisk i forhold til de minkvirksomheder, der har haft minkproduktion frem til 2020 ud fra de tidligere gældende anmelderegler og ikke har en formaliseret miljøgodkendelse efter husdyrbrugloven eller miljøbeskyttelsesloven.

Overerstatnings- og taksationskommissionen har herefter vurderet, at det mest retvisende resultat for beregning af den i miljøgodkendelsen/- tilladelsen godkendte kapacitet, findes ved at anvende minkvirksomhedens aktuelle hvalpeforholdstal på nedslagningstidspunktet. Ved hvalpeforholdstal forstås gennemsnittet af antallet af hvalpe pr. tæve i minkvirksomheden.

 

Afsnittet er opdateret den 6. juni 2024

Klagetemaet omhandler erstatning for minkspecifik accessorisk virksomhed ved salg af minkgødning. Herunder spørgsmålet om, hvorvidt en minkvirksomhed kan modtage erstatning for tabt omsætning af gødning, når gødningen har været anvendt af virksomheden selv, i den situation hvor der drives planteavlsdrift i samme CVR-nummer. I disse situationer kan der ikke dokumenteres en omsætning i regnskabsmæssig forstand, idet der ikke lovligt kan faktureres internt i egen virksomhed. Det er anført af avlersiden, at gødningen uanset udgør en værdi, og at den manglende mulighed for fremadrettet at kunne omsætte gødningen på denne måde, som følge af nedslagningen, udgør et tab for minkvirksomheden.

Erstatnings- og taksationskommissionerne har i de fleste afgørelser lagt vægt på, om virksomhederne har kunnet dokumentere en omsætning af og indtægt ved salg af minkgødning i 2019.

Dét har givet anledning til prøvelse af principiel karakter af, hvorvidt der kan indfortolkes et dokumentationskrav for en egentlig økonomisk omsætning af gødningen til tredjemand som en forudsætning for at modtage erstatning for accessorisk virksomhed med salg af minkgødning, samt hvordan gødningsværdien skal fastsættes.

 

Overerstatnings- og taksationskommissionens konklusion i principiel klagesag

Overerstatnings- og taksationskommissionen har vurderet, at virksomhed med omsætning af minkgødning generelt er minkspecifik accessorisk virksomhed, idet denne type virksomhed opfylder betingelserne i nedlukningsbekendtgørelsens § 8, stk. 1. Heraf fremgår som betingelser for modtagelse af erstatning, at den minkspecifikke accessoriske virksomhed skal være relateret til minkavl i Danmark, og ikke umiddelbart kan omstilles til anden virksomhed.

Erstatningen for perioden 1. januar 2021 til 31. december 2029 fastsættes ud fra den omsætning, som den minkspecifikke accessoriske virksomhed havde i 2019, og tilbagediskonteres til den 31. december 2021 ved anvendelse af en årlig markedskonform diskonteringsrente på 11,35 %, som er fastsat af Overerstatnings- og taksationskommissionen. Det fremgår dog af bestemmelsens stk. 2, at der kan fastsættes en anden erstatning for minkspecifik accessorisk virksomhed, hvis kommissionen skønner, at omsætningen i 2019 ikke er retvisende for virksomhedens estimerede omsætning fra accessorisk virksomhed i perioden fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2029.

Overerstatnings- og taksationskommissionen har vurderet, at den minkspecifikke accessoriske virksomhed som udgangspunkt skal kunne dokumentere den omsætning, der har været i 2019. Dette gælder dog ikke, når minkgødningen har været anvendt i egen planteavlsvirksomhed drevet i samme CVR-nummer som minkvirksomheden. Dette begrundes med, at der ikke lovligt kan faktureres internt i egen virksomhed.

På den baggrund har Overerstatnings- og taksationskommissionen vurderet, at minkvirksomheder med planteavlsvirksomhed drevet i samme CVR-nummer skal stilles som om, at der foreligger dokumentation for omsætning i form af fakturering, således at anvendelsen af minkgødningen har været udtryk for omsætning i den minkrelaterede del af virksomheden.  

Kommissionen har desuden bemærket, at der alene kan tildeles erstatning i den udstrækning, at planteavlsvirksomhedens udbringningsarealer lovligt kan aftage den mængde gødning, som minkvirksomheden har produceret.

 

Afsnittet er opdateret den 6. juni 2024

Klagetemaet omhandler, om der kan accepteres en bagatelagtig overskridelse af en minkvirksomheds miljøgodkendelse/-tilladelse, uden at der under erstatningsordningen skal ske en reduktion af antal mink (både hvalpe (inkl. hanner) og avlstæver) som følge af overskridelsen, jf. nedlukningsbekendtgørelsens § 16, stk. 2. Det fremgår af bekendtgørelsens § 16, stk. 1, at tildeling og udbetaling af nedlukningserstatning og kompensation er betinget af virksomhedens overensstemmelse med meddelte miljøgodkendelser og -tilladelser umiddelbart forud for nedslagningen. Bestemmelsens stk. 2 foreskriver reduktion ved manglende overholdelse af stk. 1.

• Miljøgodkendelse/-tilladelse forstås i denne sammenhæng som tilladelser til etablering, udvidelse eller ændring af husdyrbrug med hold af mink. I relation til nedlukningserstatning udgør en minkvirksomheds miljøgodkendelse/-tilladelse dokumentation for virksomhedens tilladte produktionsomfang, der ofte opgøres som et antal årstæver og/eller et antal dyreenheder (DE), der er tilladt på den konkrete ejendom.

Overerstatnings- og taksationskommissionens konklusion i principiel klagesag

Overerstatnings- og taksationskommissionen har bemærket, at det er minkvirksomhedens produktion af mink umiddelbart forud for nedslagningen i 2020, der skal være i overensstemmelse med virksomhedens miljøgodkendelse/-tilladelse.

Overerstatnings- og taksationskommissionen har vurderet, at når en minkvirksomheds miljøgodkendelse/-tilladelse angiver et specifikt antal årstæver, udgør det angivne antal årstæver et maksimalt antal avlstæver i forhold til det, der kan gives erstatning for efter nedlukningsbekendtgørelsen. Kommissionen har ved vurderingen lagt vægt på ordlyden af nedlukningsbekendtgørelsens § 16, stk. 1, der siger, at det er en betingelse for erstatning og kompensation, at minkvirksomhedens produktion af mink var i overensstemmelse med miljøgodkendelsen/-tilladelsen umiddelbart forud for nedslagningen i 2020.

Ved årstæver forstås antallet af parrede tæver, hvilket almindeligvis svarer til antallet af tæver på farmen pr. 1. juli, jf. ”Vejledning om pelsdyrfarme af 25. marts 2004, Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen”.

Overerstatnings- og taksationskommissionen har fastslået, at der ikke er hjemmel i nedlukningsbekendtgørelsens § 16 til at acceptere en bagatelagtig overskridelse af det i miljøgodkendelsen/-tilladelsen angivne antal årstæver. Kommissionen har lagt vægt på, at der hverken i bestemmelsens ordlyd eller i forarbejder m.v. til bekendtgørelsen foreligger fortolkningsbidrag til støtte for accept af en ”bagatelagtig overskridelse af miljøgodkendelsen/-tilladelsen” under erstatningsordningen. Kommissionen lægger videre vægt på, at der derimod af bekendtgørelsens § 16, stk. 2, fremgår, at der skal ske en reduktion af antal mink, hvis virksomheden ikke opfylder betingelsen om overholdelse af miljøgodkendelsen/-tilladelsen, som fremgår af bestemmelsens stk. 1.

Endvidere har Overerstatnings- og taksationskommissionen vurderet, at det er uden betydning i forhold til erstatningsordningen efter ”den skemalagte model”, at en kommune som tilsynsførende miljømyndighed har accepteret en tilgang hos en minkvirksomhed, hvor der i november måned blev frataget 10 % flere avlstæver end det antal årstæver, der var miljøgodkendelse/-tilladelse til.

Afsnittet er opdateret den 10. februar 2025.

Klagetemaet omhandler erstatning for minkspecifik accessorisk virksomhed med salg af levende avlsdyr baseret på et estimeret antal årligt solgte levende avlsdyr i perioden 2021-2029. I udgangspunktet fastsættes det estimerede årlige salg af levende avlsdyr i 2021-2029 ud fra minkvirksomhedens salg af levende mink i 2019. Det principielle klagetema angår, i hvilket omfang det er muligt at korrigere det estimerede antal årligt solgte avlsdyr i forhold til salget i 2019, såfremt minkvirksomheden anfører, at antal solgte avlsdyr i 2019, ikke er retvisende for perioden 2021-2029, herunder om salg i tidligere år kan tillægges betydning. Den principielle prøvelse angår hvilket dokumentationskrav, der kræves i henhold til dette, samt om der kan stilles krav om en minimumssalgspris, for at et salg af levende mink kan betragtes som salg af avlsdyr.

Dét har givet anledning til prøvelse af principiel karakter, særligt angående fortolkning af nedlukningsbekendtgørelsens § 9 

Overerstatnings- og taksationskommissionens konklusion i principiel klagesag

Overerstatnings- og taksationskommissionen har indledningsvist bemærket, at det er salget af levende mink i året 2019, der som udgangspunkt skal lægges til grund for opgørelsen af det estimerede antal årligt solgte levende avlsdyr fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2029. Udgangspunktet kan dog fraviges, såfremt minkvirksomheden kan dokumentere, at konkrete forhold hos minkvirksomheden har medført, at salget i 2019 ikke er retvisende for det estimerede salg af levende avlsdyr i den niårige periode.

Overerstatnings- og taksationskommissionen har vurderet, at de konkrete forhold, der kan fravige udgangspunktet, er forhold, der kan påvises enten vedrørende året 2019 eller tilbage i tid, hvorimod formodninger om forhold, der ville kunne indtræffe i årene efter året 2020, såfremt nedlukning ikke var sket, ikke udgør sådanne konkrete forhold efter nedlukningsbekendtgørelsens § 9, stk. 2, 2. pkt.

I forbindelse med Overerstatnings- og taksationskommissionens principielle prøvelse, har kommissionen bemærket, at konjunkturforhold og markedsudsving gælder for alle minkvirksomheder og dermed er en generel præmis for minkerhvervet.

Overerstatnings- og taksationskommissionen har derudover fastslået, at der må kræves en vis minimumssalgspris, for at et salg af levende mink kan anses som værende et salg af avlsdyr efter nedlukningsbekendtgørelsens § 9. Kommissionen har ved vurderingen heraf lagt vægt på, at det, der erstattes efter nedlukningsbekendtgørelsens § 9 er salgsvirksomhed i form af minkspecifik accessorisk virksomhed med salg af levende avlsdyr. Kommissionen finder herunder, at det ikke er eneafgørende, hvordan minken er anvendt af køberen. Kommissionen har vurderet, at hvis et salg skal kunne erstattes som minkspecifik accessorisk virksomhed med salg af levende avlsdyr, skal salget af levende mink på salgstidspunktet have været mere eller mindst lige så økonomisk gunstigt for sælgeren, som hvis sælgeren i stedet havde valgt at pelse minkene ved sædvanlig pelsningstid i november måned, og sælge dem som skind. Kommissionen finder derfor, at mink ikke kan anses for solgt som avlsdyr, hvis salget har indbragt en mindre fortjeneste, end hvis dyrene i stedet var blevet pelset og solgt som skind.

Til brug for fastlæggelse af en mindstepris for levende mink i relation til spørgsmålet om, hvorvidt et salg af mink kan betragtes som salg af avlsdyr, har Overerstatnings- og taksationskommissionen anvendt (landsdækkende) gennemsnitsskindpriser for 2019 fra Kopenhagen Fur, hvorefter gennemsnitsprisen for danske avlstæver var 148 kr. og gennemsnitsprisen for danske avlshanner var 252 kr.

Overerstatnings- og taksationskommissionen har bemærket, at salgstidspunktet kan have afgørende betydning for den nominelle salgspris ved salg af levende avlsdyr, idet den reelle erlagte salgspris oftest vil være en anden. Dette skyldes, at sælger fra salgstidspunktet sparer omkostningerne til foder og pasning, hvorimod køber skal afholde omkostningerne hertil frem til næste sædvanlige parringstid det følgende år. Et salg kort efter hvalpefravænning (som almindeligvis er primo juli måned) vil derfor ske til en lavere pris end ved et salg umiddelbart før parring (som almindeligvis er i marts måned).

På den baggrund, finder Overerstatnings- og taksationskommissionen, at der ved vurderingen af, om et salg af levende mink kan anses for værende et salg af levende avlsdyr, ikke alene skal ses på den nominelle salgspris, men at der også må skulle indregnes sparede omkostninger til foder og pasning. Overerstatnings- og taksationskommissionen har skønsmæssigt fastsat de sparede omkostninger til foder og pasning til 20 kr. pr. måned pr. mink.

Overerstatnings- og taksationskommissionen har ved prissammenligning ift. et salg af levende mink taget udgangspunkt i 1. december, hvor pelsningsperioden oftest vil være afsluttet. Kommissionen har derfor vurderet, at hvis et salg f.eks. sker den 1. juli, kan sælgers sparede omkostninger opgøres til 100 kr. pr. stk. (20 kr. x 5 måneder (5 måneder fra salgstidspunktet den 1. juli og frem til 1. december, hvor pelsningssæsonen er afsluttet)), som kan tillægges den nominelle salgspris, hvorfor den nominelle salgspris i 2019 for avlstæver i eksemplet skal have været minimum 48 kr.

Afsnittet er opdateret den 10. februar 2025.

Klagetemaet omhandler, hvad der kan kategoriseres som minkspecifikke anlægsaktiver, herunder om der kan opstilles kriterier til brug for afgrænsningen, og i givet fald hvilke kriterier, der kan indgå i vurderingen. Temaet angår særligt, hvordan sammenbyggede bygninger skal behandles, og om bygninger, der er sammenbygget med en beboelsesbygning, kan indgå i erstatningsopgørelsen.

Hverken nedlukningsbekendtgørelsen, Fødevareministeriets notat af 20. december 2021 om høringssvar til nedlukningsbekendtgørelsen, minkloven, eller den politiske aftale af 25. januar 2021 opstiller nærmere kriterier for afgrænsning af, hvad der kan anses som minkspecifikke anlægsaktiver, eller hvordan sammenbyggede bygninger skal behandles. Nedlukningsbekendtgørelsens § 5 omhandler alene opgørelsen af erstatning for minkspecifikke anlægsaktiver. Kommissionerne er således overladt et vist skøn ved vurderingen af, om et aktiv er minkspecifikt og skal indgå i erstatningsopgørelsen.

Det fremgår af Erstatnings- og taksationskommissionernes afgørelser, at en bygning alene skal indgå i erstatningsopgørelsen, hvis bygningen kan anses som værende varigt indrettet til minkproduktion. Det fremgår endvidere, at sammenbyggede bygninger skal behandles som én bygning, og at bygninger, som er sammenbygget med beboelse, ikke kan indgå i erstatningsopgørelsen. Erstatnings- og taksationskommissionens praksis er i overensstemmelse med ”Vejledning til ”Oplysningsskema vedrørende minkvirksomheden” til minkvirksomheder med egenproduktion af mink i 2020 (“den skematiske model”)”, version 06.01, punkt 9.2 vedrørende sammenbyggede bygninger. Det pågældende afsnit i vejledningen har ikke været en del af den oprindelige vejledning, som udfærdiget af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, men er tilføjet i de senere versioner, udarbejdet af Minksekretariatet, 1. instans.

Dét har givet anledning til prøvelse af principiel karakter, idet avlersiden ikke mener, at der er hjemmel til at lade en minkspecifik bygning, der er sammenbygget med en beboelsesbygning, udgå af erstatningsordningen.

 

Overerstatnings- og taksationskommissionens konklusion i principiel klagesag

Overerstatnings- og taksationskommissionen har i afgørelse af 16. december 2024 truffet særskilt afgørelse om, hvorvidt en bygning, der er sammenbygget med et stuehus, er et minkspecifikt anlægsaktiv omfattet af nedlukningsbekendtgørelsens § 5. Afgørelsen udgør således kommissionens principielle stillingtagen til emnet sammenbyggede bygninger med blandet anvendelse (delvis anvendelse i minkvirksomheden og delvis beboelse).

Overerstatnings- og taksationskommissionen har ved afgørelsen fastslået, at den sammenbyggede bygning er et minkspecifikt anlægsaktiv og dermed erstatningsberettiget.

Et flertal i Overerstatnings- og taksationskommissionen på tre medlemmer (herunder formanden) har vurderet, at der ikke er hjemmel til, hverken i regelgrundlaget for erstatningsordningen eller i forarbejderne hertil, at fastsætte et kriterium om, at sammenbyggede bygninger skal anses som værende én bygning. Ligeledes finder flertallet ikke, at der er hjemmel til at undlade at give erstatning for minkspecifikke anlægsaktiver med den begrundelse, at bygningen er sammenbygget med en beboelsesbygning.

Flertallet på tre medlemmer har i deres vurdering lagt vægt på, at det i forarbejderne til minklovens § 8 a blandt andet fremgår, at bygninger, staldanlæg, pelserier mv. ikke umiddelbart kan omlægges eller anvendes til andre formål end minkavl, og det derfor er hensigten, at sådanne bygninger og staldanlæg skal bortskaffes, hvor staten afholder udgifterne hertil, jf. forslag til Lov om ændring af lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink og lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet fremsat den 26. marts 2021, bemærkningerne til § 1, nr. 6.

På den baggrund har Overerstatnings- og taksationskommissionens flertal på tre medlemmer fundet, at det klare udgangspunkt er, at staldbygninger, staldanlæg og pelserier drevet i tilknytning til en minkvirksomhed er erstatningsberettigede aktiver, som staten skal bortskaffe.

Overerstatnings- og taksationskommissionens flertal på tre medlemmer har bemærket, at sammenbyggede bygninger juridisk kan tilhøre flere forskellige selvstændige faste ejendomme, og således juridisk betragtes som flere bygninger eller bygningsdele. Flertallet har hertil vurderet, at det er foreneligt med erstatningsordningen, at alene en del af en sammenbygget bygning kan anses som minkspecifik, og at den minkspecifikke bygningsdel eller bygning kan indgå i erstatningsordningen. Dette følger af det klare udgangspunkt om, at hele minkvirksomheden skal erstattes. 

Et flertal i Overerstatnings- og taksationskommissionen på to medlemmer (herunder formanden) har i forlængelse heraf vurderet, at bygningen, der er sammenbygget med et stuehus, skal anses som en selvstændig bygningsdel, og at der derfor skal tages stilling til, om bygningsdelen er et minkspecifikt anlægsaktiv.

Flertallet på to medlemmer har herefter vurderet, at det afgørende for, om et anlægsaktiv kan anses som minkspecifikt i erstatningsordningens forstand, som udgangspunkt er den faktiske anvendelse af aktivet.

Kapitel indsat og publiceret den 20. december 2024.

Klagetemaet er todelt og omhandler muligheden for korrektion af antal hvalpe (inkl. hanner), som følge af anvendelse af foder fra en specifik fodercentral (klagetema 1.a.), og korrektion af antal avlstæver (samt dertilhørende hvalpe og hanner) (klagetema 1.b.), såfremt en minkvirksomhed kan dokumentere, at Fødevarestyrelsens optælling ved nedslagningen i 2020 ikke er retvisende for den estimerede skindproduktion i 2021-2029.

1.a. Korrektion af antal hvalpe (inkl. hanner), som følge af anvendelse af foder fra en specifik fodercentral

Nærværende delspørgsmål omhandler korrektion i antal hvalpe (inkl. hanner) som følge af anvendelse af foder fra en specifik fodercentral, der i 2019 havde foretaget en ændring i sammensætningen af minkfoderet således, at foderet til anvendelse fra den 20. april i 2019 havde en reduceret andel af energi fra protein end i tidligere år.

Parterne (Fødevarestyrelsen og Kopenhagen Fur, som repræsentant for avlersiden) har indmeldt spørgsmålet til principiel prøvelse, hvor problemstillingen består i, om der kan dokumenteres en sammenhæng mellem anvendelsen af foderet fra den pågældende fodercentral i 2019 og nedgang i hvalperesultaterne (hvalpe pr. avlstæve) i 2019 og 2020, samt om forholdet kan danne grundlag for korrektion af det estimerede antal hvalpe for perioden 2021-2029.

Dét har givet anledning til prøvelse af principiel karakter, da vurderingen beror på en fortolkning af nedlukningsbekendtgørelsens § 4, stk. 5, hvorefter der, under visse betingelser, kan korrigeres i det estimerede antal årligt producerede skind (hvalpe) for perioden 2021-2029 i forhold til det optalte antal hvalpe i 2020.

1.a. Overerstatnings- og taksationskommissionens konklusion i principiel klagesag

Et flertal i Overerstatnings- og taksationskommissionen fandt overordnet, at anvendelse af foder fra den pågældende fodercentral i 2019 i sammenhæng med andre faktorer, og hvor dette har medført en væsentlig afvigelse i forhold til minkvirksomhedens normaludsving i antal hvalpe kan udgøre et konkret tilfælde, der kan danne grundlag for korrektion efter nedlukningsbekendtgørelsens § 4, stk. 5.

Et flertal i Overerstatnings- og taksationskommissionen fandt dog ikke, at der i de konkrete sager, der er behandlet i forbindelse med klagetemaets principielle behandling, var tilstrækkelige udsving, til at danne grundlag for korrektion.

Overerstatnings- og taksationskommissionens nærmere begrundelse:

Overerstatnings- og taksationskommissionen har indledningsvist bemærket, at kommissionen i henhold til nedlukningsbekendtgørelsens § 4, stk. 5, skal foretage en konkret og individuel bevisvurdering af de foreliggende oplysninger. Det gælder både vurdering af de generelle oplysninger og oplysninger i den enkelte sag.

Overerstatnings- og taksationskommissionen har derfor vurderet, at minkvirksomheden skal kunne dokumentere, at ændringen af fodersammensætningen i 2019, eventuelt sammen med individuelle forhold i minkvirksomheden, som virksomheden ikke har kunnet tage højde for, konkret har medført et hvalpeforholdstal i 2020, som ligger så meget under det sædvanlige for minkvirksomheden, at det ikke kan anses for retvisende for 2021-2029.

Overerstatnings- og taksationskommissionen har til brug for deres principielle stillingtagen gennemgået sagkyndige notater, indhentet af henholdsvis avlersiden og Erstatnings- og taksationskommissionen, samt modtagne dyrlægeerklæringer og besøgsrapporter fra de berørte minkvirksomheder.

Overerstatnings- og taksationskommissionen har i forbindelse med dens principielle prøvelse modtaget relevant særlig sagkyndig bistand iht. erstatnings- og taksationsbekendtgørelsens § 7. Ligeledes har den omhandlede minkfodercentral, under sagens behandling, besvaret spørgsmål fra Overerstatnings- og taksationskommissionen.

Overerstatnings- og taksationskommissionen har på baggrund af de statistiske oplysninger og de sagkyndige vurderinger lagt til grund, at der er en statistisk sandsynlighed for, at foderet, leveret af fodercentralen i 2019, har haft en vis indflydelse på de lavere hvalpeforholdstal hos nogle af minkvirksomhederne i 2019. Ligeledes er der en statistisk sandsynlighed for, at dette var tilfældet i året 2020 i kraft af en epigenetisk effekt.

Kommissionen har vurderet, at der derimod ikke er et videnskabeligt bevis for en sådan indflydelse. Navnlig på grund af oplysningerne om den store variation i nedgangen i hvalpeforholdstal i årene 2019 og 2020 blandt de minkvirksomheder, der modtog foder fra den pågældende minkfodercentral, har kommissionen videre lagt til grund, at ændringen af fodersammensætningen ikke var den eneste årsag til nedgangen i hvalpeforholdstallene i 2020, og at selve anvendelsen af foderet derfor ikke alene kan udgøre tilstrækkelig dokumentation for et konkret forhold i bekendtgørelsens forstand. Endvidere har kommissionen vurderet, at også andre forhold end selve ændringen i fodersammensætningen i 2019 i samspil med foderet har været årsag til nedgangen i hvalpeforholdstal i 2020 for de minkvirksomheder, der modtog foder fra den pågældende minkfodercentral, idet også bl.a. de enkelte minkvirksomheders management, herunder foderstrategi og minkenes genetik har haft betydning for hvalperesultatet.

Et flertal i Overerstatnings- og taksationskommissionen på to medlemmer, herunder formanden, finder, at anvendelsen af foder fra den pågældende minkfodercentral i 2019 i sammenhæng med genetik og management i den enkelte minkvirksomhed, hvorved det ikke har været muligt at afbøde den epigenetiske effekt, og hvor dette har medført en væsentlig afvigelse i hvalpeforholdstal i 2020 set i forhold til minkvirksomhedens normale udsving i hvalpeforholdstal, kan udgøre et sådant konkret tilfælde hos en minkvirksomhed, som kan medføre, at det af Fødevarestyrelsen optalte antal hvalpe i 2020 ikke er retvisende for den estimerede fremtidige produktion.

Overerstatnings- og taksationskommissionen har vurderet, at der ved vurderingen skal inddrages oplysninger om minkvirksomhedens gennemsnitlige hvalpeforholdstal ud fra henholdsvis en længere årrække forud for 2020 og en kortere årrække. Endvidere har kommissionen set på minkvirksomhedens løbende fald og stigninger i hvalpeforholdstal fra år til år med henblik på at klarlægge virksomhedens normaludsving.

Overerstatnings- og taksationskommissionen fandt efter en samlet vurdering, at minkvirksomheden i de behandlede klagesager ikke har dokumenteret konkrete forhold, der medfører, at det optalte antal hvalpe (inkl. hanner) ikke er retvisende for den estimerede produktion af minkskind i 2021-2029. (I én af de to principielt behandlede klagesager har ét medlem afsagt dissens vedrørende dette punkt.).  

Kapitel indsat og publiceret den 10. februar 2025

1.b. Korrektion af antal avlstæver (samt dertilhørende hvalpe og hanner)

Nærværende delspørgsmål omhandler korrektion af det estimerede antal avlstæver og dertilhørende hvalpe (herved forstås en tilsvarende forholdsmæssig forhøjelse af hvalpeantallet baseret på minkvirksomhedens hvalpeforholdstal).

Spørgsmålet er indmeldt af parterne (Fødevarestyrelsen og Kopenhagen Fur, som repræsentant for avlersiden) til principiel prøvelse sammen med to udvalgte repræsentative sager. Problemstillingen er behandlet principielt af Overerstatnings- og taksationskommissionen i de indmeldte sager, hvor korrektionsanmodningen er begrundet ved henholdsvis 1) et lavere avlstæveantal i 2020 som følge af sygdom (plasmacytose) i minkvirksomhedens besætning i en periode op til nedslagningen, og 2) at minkvirksomheden havde planlagt at udvide avlstæveantallet i 2021, bl.a. baseret på en aftale vedrørende mink i pasning.

Dét har givet anledning til prøvelse af principiel karakter, da vurderingen beror på en fortolkning af nedlukningsbekendtgørelsens § 4, stk. 5.

1.b. Overerstatnings- og taksationskommissionens konklusion i de principielle klagesager

Overerstatnings- og taksationskommissionen finder overordnet, at kommissionen i henhold til nedlukningsbekendtgørelsens § 4, stk. 5, skal foretage en konkret og individuel bevisvurdering af de foreliggende oplysninger. Det gælder både vurdering af de generelle oplysninger og oplysninger i den enkelte sag. For at fravige udgangspunktet om, at Fødevarestyrelsens optælling af mink ved nedslagningen i 2020 skal lægges til grund, skal minkvirksomheden kunne dokumentere, at konkrete forhold hos minkvirksomheden er årsag til, at Fødevarestyrelsens optælling ikke er retvisende for den estimerede fremtidige produktion i 2021-2029.

Overerstatnings- og taksationskommissionen finder i de to indmeldte repræsentative klagesager vedrørende klagetemaet på baggrund af en konkret vurdering, at minkvirksomhederne ikke har dokumenteret, at konkrete forhold hos minkvirksomheden er årsag til, at Fødevarestyrelsens optælling ikke er retvisende for den estimerede fremtidige produktion i 2021-2029. I en anden sag, der er behandlet som en del af tredje klagerunde, men ikke har været udvalgt som repræsentativ for klagetemaet, imødekommer kommissionen dog en korrektionsanmodning vedrørende antal avlstæver og dertilhørende hvalpe, idet kommissionen finder det dokumenteret, at der i 2021-2029 ville være produceret med et højere antal avlstæver end i 2020.

Overerstatnings- og taksationskommissionens nærmere begrundelse:

Overerstatnings- og taksationskommissionen bemærker indledningsvist, at kommissionen i henhold til nedlukningsbekendtgørelsens § 4, stk. 5, skal foretage en konkret og individuel bevisvurdering af de foreliggende oplysninger. Det gælder både vurdering af de generelle oplysninger og oplysninger i den enkelte sag.

Overerstatnings- og taksationskommissionen bemærker videre, at for at kunne fravige udgangspunktet om, at det er Fødevarestyrelsens optælling af mink i forbindelse med nedslagningen i 2020, der skal lægges til grund, skal minkvirksomheden kunne dokumentere, at konkrete forhold hos minkvirksomheden er årsag til, at Fødevarestyrelsens optælling ikke er retvisende for den estimerede fremtidige produktion i 2021-2029.

Overerstatnings- og taksationskommissionen finder i de to indmeldte repræsentative klagesager vedrørende klagetemaet, at minkvirksomhederne ikke har dokumenteret, at konkrete forhold hos minkvirksomheden er årsag til, at Fødevarestyrelsens optælling ikke er retvisende for den estimerede fremtidige produktion i 2021-2029.

I den ene sag finder Overerstatnings- og taksationskommissionen, at udbrud af plasmacytose i minkvirksomhedens besætning i 2019, ikke i sig selv udgør et konkret forhold, der kan danne grundlag for korrektion af det estimerede antal avlstæver (med dertilhørende hvalpe og hanner) efter nedlukningsbekendtgørelsens § 4, stk. 5. Kommissionen vurderer, at sygdomsudbrud, herunder plasmacytose, må anses for værende almindeligt forekommende på danske minkfarme, hvorfor det også må påregnes i en fremtidig produktion. Kommissionen lægger videre vægt på, at det antal avlstæver, som virksomheden har produceret med i årene 2013-2020, gennemsnitligt er lavere end det optalte antal avlstæver i 2020. Kommissionen bemærker desuden, at det forhold, at minkvirksomheden havde tilladelse til et højere antal årstæver end det optalte antal avlstæver i 2020, ikke i sig selv kan føre til, at det optalte antal ikke er retvisende for virksomhedens estimerede produktion i 2021-2029. Endelig lægger kommissionen vægt på, at minvirksomheden ikke har dokumenteret at have foretaget konkrete skridt til at øge antallet af avlstæver.

I den anden sag finder Overerstatnings- og taksationskommissionen, at en fremlagt aftale, hvorefter minkvirksomheden kunne, men ikke var forpligtet til at udtage nye (kommende) avlstæver til 2021-produktionen blandt mink, der i 2020 var i pasning hos virksomheden, har karakter af en option, og at der ikke er fremlagt dokumentation eller oplysninger, som understøtter, at virksomheden ville have gjort brug af denne option. Kommissionen bemærker, at minkvirksomheden f.eks. ikke har gjort gældende, at selektering (udvælgelse) blandt pasningsminkene var påbegyndt. Kommissionen lægger ved denne vurdering afgørende vægt på det oplyste om aftalen, herunder forklaringer fra henholdsvis minkvirksomheden og ejeren af besætningen med mink i pasning. Derudover lægger Overerstatnings- og taksationskommissionen vægt på, at minkvirksomheden i 2020 havde produceret med et lavere antal avlstæver end i tidligere år, og at det efter det oplyste var en bevidst handling som følge af generelle markedsudsving i minkbranchen i 2020 og 2019. Hertil bemærker kommissionen, at generelle markedsudsving ikke kan udgøre et konkret forhold hos minkvirksomheden, der kan medføre en korrektion af antal mink (avlstæver samt dertilhørende hvalpe og hanner) efter nedlukningsbekendtgørelsens § 4, stk. 5, idet konjunkturforhold og markedsudsving gælder for alle minkvirksomheder og dermed er en generel præmis for minkerhvervet. 

I yderligere en sag, der er behandlet som en del af tredje klagerunde ved Overerstatnings- og taksationskommissionen, men ikke har været udvalgt som repræsentativ for dette principielle klagetema, har Overerstatnings- og taksationskommissionen også behandlet problemstillingen. Kommissionen vurderer i denne sag, at minkvirksomheden har dokumenteret, at Fødevarestyrelsens optælling ikke er retvisende for den estimerede fremtidige produktion i 2021-2029, som følge af konkrete forhold hos minkvirksomheden. Kommissionen vurderer endvidere, at minkvirksomheden konkret har dokumenteret at ville have produceret med et antal avlstæver svarende til virksomhedens miljøgodkendelse i perioden 2021-2029, hvilket er flere avlstæver end det optalte antal avlstæver, der blev produceret med i 2020. Kommissionen finder det dokumenteret, at minkvirksomheden havde indkøbt en tilstrækkelig mængde avlsdyr til at kunne udnytte hele minkvirksomhedens miljøtilladelse i 2021, idet en del af de indkøbte dyr allerede var leveret inden nedslagning og de resterende dyr var aftalt leveret start 2021. Kommissionen lægger desuden vægt på, at minkvirksomheden har forklaret, at den i starten af 2021 ville have selekteret (udvalgt) blandt de bestilte avlsdyr og avlsbesætningen anvendt i 2020. Ligeledes lægger kommissionen vægt på minkvirksomhedens oplysning om, at den havde til hensigt at udskifte alle eller de fleste avlstæver fra 2020-produktionen, som følge af et dårligt hvalperesultat i 2020. Overerstatnings- og taksationskommissionen vurderer i sammenhæng hermed, at der skal ske en tilsvarende forholdsmæssig forhøjelse af antal hvalpe i den estimerede fremtidige produktion i 2021-2029 svarende til produktion med det forhøjede antal avlstæver og minkvirksomhedens hvalpeforholdstal for 2020.

Afsnittet er opdateret den 11. april 2025

Klagetemaet er todelt og omhandler muligheden for korrektion af minkvirksomhedens driftsomkostninger i det regnskabsår, der danner grundlag for erstatningsberegningerne, ved henholdsvis normalisering af driftsomkostninger som følge af lavere hvalperesultat i 2019 (klagetema 2.a.) og normalisering af driftsomkostninger som følge af omlægning til helårsproduktion (klagetema 2.b.).

2.a. Normalisering af driftsomkostninger som følge af lavere hvalperesultat i 2019

Nærværende delspørgsmål er indmeldt af parterne (Fødevarestyrelsen og Kopenhagen Fur, som repræsentant for avlersiden) til principiel prøvelse ved Overerstatnings- og taksationskommissionen.

Avlersiden har anmodet om korrektion af driftsomkostningerne i 2019, som følge af et lavere hvalpeantal i regnskabsåret 2019 end sædvanligt for minkvirksomheden. Korrektionen skal ske således, at der sker en reduktion i driftsomkostningerne pr. hvalp enten på baggrund af minkvirksomhedens historiske driftsomkostninger pr. skind eller efter et standardiseret beløb pr. manglende hvalp.

Fødevarestyrelsen har anført, at der ikke er hjemmel til den anmodede korrektion af omkostningerne på baggrund af omkostning pr. skind, og henvist til at korrektion af driftsomkostninger alene kan ske, hvis regnskabsåret 2019 ikke er retvisende. Styrelsen har desuden henvist til Overerstatnings- og taksationskommissionens praksis vedrørende korrektion af større omkostninger og til reglen om korrektion for produktionsforskel mellem 2019 og 2020. 

Dét har givet anledning til prøvelse af principiel karakter, da vurderingen beror på en fortolkning af, om der er hjemmel til den anmodede korrektion i nedlukningsbekendtgørelsens § 4, stk. 6.

Klagetemaet har nær sammenhæng med klagetemaet om korrektion af antal hvalpe, som følge af anvendelse af foder fra en specifik minkfodercentral i 2019 (klagetema 1.a.).

2.a. Overerstatnings- og taksationskommissionens konklusion i principiel klagesag

Indledningsvis har Overerstatnings- og taksationskommissionen bemærket, at der i minkvirksomhedens påstand ligger en forudsætning om et fiktivt højere antal hvalpe i 2019, hvilket ses ved, at der i de indsendte beregninger anvendes en faktor for forholdet mellem det faktiske antal hvalpe i 2019 og det påståede retvisende antal hvalpe.

Overerstatnings- og taksationskommissionen har vurderet, at der ikke er hjemmel i nedlukningsbekendtgørelsens § 4, stk. 6, om fastlæggelse af de estimerede årlige omkostninger, til at fravige at anvende det faktisk antal producerede skind i 2019. Kommissionen har bemærket, at der modsætningsvis er specificeret en korrektionsmulighed for indtægtssiden efter bekendtgørelsens § 4, stk. 5, 2. led.

Overerstatnings- og taksationskommissionen har videre vurderet, at en eventuel korrektion på grundlag af ”større omkostninger”, jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 6, 5. pkt., må tage udgangspunkt i de faktiske omkostninger i 2019 pr. faktisk produceret mink samme år. I den forbindelse har kommissionen henvist til, at der ikke er hjemmel til at fastsætte et andet antal mink end det faktiske antal som grundlag for at vurdere eventuelle ”større omkostninger” og til at vurdere et eventuelt ”væsentligt ændret omkostningsniveau” ud fra.

Kapitel indsat og publiceret den 10. februar 2025

2.b. Normalisering af driftsomkostninger som følge af omlægning til helårsproduktion

Nærværende delspørgsmål omhandler den situation, hvor en minkvirksomhed ikke har haft minkproduktion i hele det regnskabsår, der lægges til grund for erstatningsberegningen.

De indmeldte repræsentative sager vedrørende klagetemaet omhandler den situation, hvor en minkvirksomhed i året, der lægges til grund for driftsomkostningerne, har haft delårsproduktion (med indkøb af avlsdyr primo året, som pelses sammen med hvalpeproduktionen), og det er dokumenteret, at virksomheden ville have omlagt sin produktionsform til (almindelig) helårsproduktion med overvintrende avlsdyr i (hele) perioden 2021-2029. En årsag til delårsproduktion kan være (årlig) sanering efter smitte med plasmacytose på egen minkfarm eller nærhed til en anden farm, der har været ramt heraf.

Parterne (Fødevarestyrelsen og Kopenhagen Fur, som repræsentant for avlersiden) har indmeldt klagetemaet til principiel prøvelse, med henblik på Overerstatnings- og taksationskommissionens stillingtagen til, hvordan normaliseringen af driftsomkostningerne skal foretages, når de faktiske driftsomkostninger i året, der lægges til grund for erstatningsberegningen, ikke er retvisende for den produktionsform, der forudsættes at være i perioden 2021-2029, som følge af, at der ikke er afholdt visse omkostninger i dele af regnskabsåret.

Parterne var under sagens behandling ved Erstatnings- og taksationskommissionen enige om, at nedlukningsbekendtgørelsens § 4, stk. 6, 4. pkt., om større omkostninger kunne anvendes som hjemmel for normalisering af driftsomkostningerne således, at omkostningerne kunne forhøjes svarende til et fuldt produktionsår med helårsproduktion.

Avlersiden nedlagde over for Erstatnings- og taksationskommissionen påstand om, at der alene skulle ske en forhøjelse af foderomkostninger, idet det ville være urimeligt at foretage en forholdsmæssig forhøjelse af samtlige driftsomkostninger, da visse udgiftsposter er prisfaste, og således ikke ændrer sig som følge af justeringer i hvalpeantallet. Avlersiden gjorde gældende, at hvis kommissionen foretog en forholdsmæssig forhøjelse efter nedlukningsbekendtgørelsens § 4, stk. 7, ville omkostningerne pr. produceret minkskind blive urealistisk høje, idet også de faste omkostninger ville blive forhøjet.

Erstatnings- og taksationskommissionen foretog en forholdsmæssig forhøjelse efter nedlukningsbekendtgørelsens § 4, stk. 7, hvorefter alle de faktisk afholdte driftsomkostninger i regnskabsåret blev anvendt til at opgøre en gennemsnitlig månedlig omkostning, til at beregne et omkostningstillæg for den periode (de måneder), hvor minkvirksomheden ikke havde mink på farmen.

Over for Overerstatnings- og taksationskommissionen har avlersiden imidlertid delvist ændret påstand, hvorefter der er nedlagt påstand om korrektion på baggrund af et ændret hjemmelsgrundlag fra nedlukningsbekendtgørelsens § 4, stk. 6, 4. pkt., om større omkostninger, til § 4, stk. 6, 1. pkt.

Som følge af, at den ændrede påstand fra avlersiden alene er fremsat over for Overerstatnings- og taksationskommissionen, har Erstatnings- og taksationskommissionen således alene prøvet avlersidens oprindelige påstand.

 

2.b. Overerstatnings- og taksationskommissionens konklusion i de principielle klagesager

Overerstatnings- og taksationskommissionen lægger indledningsvist til grund, at minkvirksomheden i perioden 2021-2029 ville have haft et fuldt produktionsår med helårsproduktion og overvintrende avlsdyr modsat i regnskabsåret 2019 (dog 2020, jf. § 4, stk. 6, 5. pkt., i de tilfælde, hvor virksomheden ikke har været drift i 2019).

Overerstatnings- og taksationskommissionen finder, at det følger af nedlukningsbekendtgørelsens § 4, stk. 6, 1. pkt., at estimatet over de driftsomkostninger, som minkvirksomheden ville have haft i et fuldt produktionsår, skal beregnes på grundlag af de faktiske omkostninger, som minkvirksomheden har afholdt i 2019 (dog 2020, jf. § 4, stk. 6, 5. pkt., i de tilfælde, hvor virksomheden ikke har været i drift i 2019). Kommissionen finder videre, at der i nedlukningsbekendtgørelsens § 4, stk. 6, 1. pkt., tildeles kommissionen et skøn, hvorefter kommissionen kan tilpasse regnskabsoplysningerne til, at der er minkproduktion i et fuldt regnskabsår.

Herefter finder Overerstatnings- og taksationskommissionen, at det er nødvendigt at foretage visse korrektioner af udvalgte variable omkostninger for at kunne tilpasse driftsomkostningerne til et fuldt produktionsår. Kommissionen vurderer således, at der skal tillægges estimerede omkostninger vedrørende følgende poster: foder, dyrlægeregninger, medicin, el- og vandforbrug for den del af året, hvor der ikke har været minkproduktion i virksomheden i regnskabsåret, der lægges til grund for de estimerede fremtidige driftsomkostninger i 2021-2029. Herudover skal der tillægges lønomkostninger svarende til det merarbejde, der ville have været, såfremt minkvirksomheden havde haft minkproduktion i hele regnskabsåret. Der skal desuden tillægges øvrige sædvanlige omkostninger, der ikke har været afholdt i regnskabsåret, som følge af perioden uden minkproduktion.

Overerstatnings- og taksationskommissionen tager ved beregningen af tillæg vedrørende udvalgte variable omkostninger afsæt i minkvirksomhedens afholdte omkostninger i regnskabsåret og estimater over fodermængder. Estimat over fodermængde baseres på oplysninger fra Dansk Pelsdyravlerforening a.m.b.a. vedrørende gennemsnitligt månedligt foderforbrug pr. avlstæve (inkl. hanner og hvalpe, der måtte være på farmen i en given måned) i 2019. Oplysningerne er opgjort som et gennemsnit på tværs af landets minkfodercentraler ud fra tilmeldte avlstæver.

For at opgøre ovenfor nævnte tillæg er det indledningsvist nødvendigt at beregne en såkaldt enhedsomkostning (herved forstås omkostning pr. kg foder) for minkvirksomheden. Denne opgøres på baggrund af minkvirksomhedens faktiske afholdte udvalgte variable omkostninger, et estimeret månedligt foderforbrug på baggrund af de modtagne oplysninger fra Dansk Pelsdyravlerforening a.m.b.a. og det antal mink, der var til stede i regnskabsåret. I beregningen af enhedsomkostningen tages der højde for, om der har været mink på farmen i hele måneden, og således været omkostninger til foder for hele eller alene en del af måneden. Har der alene været mink på farmen i en del af en måned, regnes enhedsomkostningen kun ud fra det antal dage i måneden, hvor der har været mink og er afholdt omkostninger til foder.

Enhedsomkostningen anvendes herefter sammen med et estimat over den manglende fodermængde for perioden uden minkproduktion til at opgøre tillægget til de udvalgte variable omkostninger for perioden uden minkproduktion. Estimatet over den manglende fodermængde opgøres på baggrund af de modtagne oplysninger fra Dansk Pelsdyravlerforening a.m.b.a. og antallet af avlstæver, som har produceret skindproduktionen i regnskabsåret.

Overerstatnings- og taksationskommissionen bemærker, at der i forbindelse med opgørelsen af tillægget til de udvalgte variable omkostninger kan foretages tilpasninger, hvis der i regnskabsåret også er afholdt omkostninger til foder mv. til mink der ikke var en del af skindproduktionen i det pågældende regnskabsår. Tilpasningen foretages ved, at der beregnes et fradrag for afholdte omkostninger vedrørende mink, der ikke var en del af skindproduktionen.

Ved at sammenholde det beregnede tillæg til de udvalgte variable omkostninger med de afholdte udvalgte variable omkostninger (efter eventuelle tilpasninger/fradrag) opgør Overerstatnings- og taksationskommissionen den forholdsmæssige forhøjelse som en procentsats. 

Overerstatnings- og taksationskommissionen finder, at forhøjelsen af minkvirksomhedens lønomkostninger svarende til det merarbejde, der ville have været, såfremt minkvirksomheden havde haft fuld produktion i hele regnskabsåret, skal følge samme procentuelle forhøjelse som ved de udvalgte variable omkostninger. Kommissionen anvender således den tidligere opgjorte procentsats til tilsvarende at forhøje minkvirksomhedens lønomkostninger. Forhøjelsen af lønomkostningerne sker forholdsmæssigt mellem minkvirksomhedens medarbejdergrupper og lønomkostningen fastsættes ud fra gennemsnitstimelønnen for den enkelte medarbejdergruppe.

Afsnittet er opdateret den 11. april 2025

Af nedlukningsbekendtgørelsen fremgår det, at kommissionen, i forbindelse med erstatning for tabt indtjening ved produktion af mink, skal tillægge eller reducere større omkostninger i 2019, som ikke med rimelighed vil kunne forventes afholdt i perioden 2021-2029. 

Hvad der ligger i ordene ”større omkostninger” har givet anledning til fortolkning, hvorfor Overerstatnings- og taksationskommissionen har behandlet spørgsmålet.

 

Overerstatnings- og taksationskommissionens konklusion i principiel klagesag

Overerstatnings- og taksationskommissionen vurderer, at bestemmelsen er toleddet, idet en omkostning kun skal korrigeres, hvis den både er større og ikke med rimelighed vil kunne forventes afholdt (i samme omkostningsniveau).

Kommissionen har lagt vægt på regeludsteders ordvalg ”større omkostninger”, der afviger fra den normale regnskabsterminologi, hvor man anvender udtrykket ”ekstraordinære omkostninger”. Det er herefter kommissionens vurdering, at det har været hensigten at afvige fra normalen, og herved skabe en hjemmel til at regulere enkeltposter, når 1) de har en sådan størrelse, at de har en betydelig indvirkning på virksomhedens økonomiske resultater og 2) enkeltposterne ikke forventes afholdt (i samme omkostningsniveau).

Overerstatnings- og taksationskommissionen vurderer, at ordlyden i nedlukningsbekendtgørelsen skal forstås således, at kravet til omkostningens atypiske karakter er mindre end i almindelig regnskabspraksis. Dvs., at det i vurderingen ikke er eneafgørende, om en omkostning afviger fra det forventelige (de almindelige driftsomkostninger). Derimod skal det vurderes, hvorvidt en omkostning kan anses for både større og at den ikke med rimelighed vil kunne forventes afholdt inden for rammerne af erstatningsordningen.

En vurdering af, hvad der har været en større omkostning, skal vurderes ud fra minkvirksomhedens samlede omkostninger for 2019.

I nedlukningsbekendtgørelsen er der opsat minimumsbetingelser for antallet af løntimer sammenholdt med størrelsen på minkvirksomhedens besætning samt lønudgifterne til det påkrævede antal medarbejdere.

Det har givet anledning til prøvelse af, hvordan opgørelsesmetoden for løn skal fastsættes.

 

Overerstatnings- og taksationskommissionens konklusion i principiel klagesag

Generelt vurderer Overerstatnings- og taksationskommissionen, at driftsomkostningerne, hvis en minkvirksomheds årsregnskab følger kalenderåret, skal opgøres på baggrund af driftsomkostningerne for 2019, som det fremgår af nedlukningsbekendtgørelsens § 4, stk. 6, 1. pkt.

Hvis en minkvirksomhed derimod har forskudt årsregnskab, dvs. hvor årsregnskabet f.eks. afsluttes den 30. juni, må det lægges til grund, at lønudgifterne/-timerne skal baseres på regnskabet 2019/2020, som ifølge nedlukningsbekendtgørelsens § 3, stk. 4, træder i stedet for kalenderåret 2019.

Nedlukningsbekendtgørelsens § 4, stk. 8, indeholder krav om et minimumsårsværk. Ved vurderingen af antal minimumstimer har Overerstatnings- og taksationskommissionen lagt vægt på, at det fremgår af nedlukningsbekendtgørelsens § 4, stk. 8, at omkostningerne til løn- og vikararbejde skal vedrøre minkproduktionen. Når dette sammenholdes med nedlukningsbekendtgørelsens § 4, stk. 6, er det Overerstatnings- og taksationskommissionens vurdering, at der er tale om minkproduktionen i 2019 og ikke i 2020.  

Derudover lægger Overerstatnings- og taksationskommissionen vægt på, at følgende fremgår af den politiske aftale: ”For at få et udtryk for driftsindtjeningen per mink fraregnes driftsomkostningerne ved produktion af minkskind på den pågældende bedrift inkl. ejerløn. I forhold til producerede mængder tages der udgangspunkt i antal avlstæver og dermed producerede mink i 2019”. Overerstatnings- og taksationskommissionen vurderer på den baggrund, at minimumsantallet skal beregnes ud fra 2019-produktionen med de dertilhørende avlstæver.

I et forskudt regnskabsår er det Overerstatnings- og taksationskommissionens vurdering, at antallet af avlstæver mest retvisende fastsættes som det antal, der fremgår af ultimo-beholdningen for regnskabsåret 2018/2019, idet det er de dyr, der producerer i foråret 2019. 

Nedlukningsbekendtgørelsens § 4, stk. 9, indeholder krav om minimumslønudgifter. Overerstatnings- og taksationskommissionen har beregnet minkvirksomhedens faktiske timepriser og sammenholdt disse med timesatsen for den enkelte medarbejdergruppe iht. bekendtgørelsens § 4, stk. 9. Her har kommissionen vurderet, at lønningerne opfylder kravene til bekendtgørelsens minimumslønninger.

Overerstatnings- og taksationskommissionen har vurderet, at når en minkvirksomhed aflægger regnskab efter kalenderåret, følger regnskabsår og produktionsår hinanden. Dette gør sig dog ikke gældende for minkvirksomheder med forskudt regnskabsår med status i juni.

Parterne har i disse tilfælde gjort gældende, at 2019-produktionen skal opgøres på baggrund af et øjebliksbillede af minkbestanden primo regnskabsåret.

 

Overerstatnings- og taksationskommissionens konklusion i principiel klagesag

Det fremgår af nedlukningsbekendtgørelsens § 4, stk. 6, 3. pkt., at virksomhedens driftsomkostninger i kalenderåret 2019 forholdsmæssigt skal forhøjes eller reduceres, hvis produktionen af mink i 2019 afveg væsentligt fra produktionen i 2020.

Overerstatnings- og taksationskommissionen har vurderet, at det følger af nedlukningsbekendtgørelsens § 4, stk. 6, 1. pkt., sammenholdt med § 3, stk. 4, at produktionen for 2019 skal opgøres på baggrund af minkvirksomhedens årsregnskab 2019/2020.

Overerstatnings- og taksationskommissionen er grundlæggende enig med Erstatnings- og taksationskommissionen i, at produktionen i 2020 i henhold til bekendtgørelsen skal baseres på det af Fødevarestyrelsen optalte antal mink i forbindelse med nedslagningen.

Idet minkvirksomheden i afgørelse af 17. maj 2024 har forskudt regnskabsår, som slutter den 30. juni, har kommissionen lagt til grund, at regnskabsåret ikke følger produktionsåret. Ifølge kommissionen er det derfor ikke retvisende at beregne 2019-produktionen på baggrund af en beholdningsforskydning i regnskabet, idet regnskabet ved forskudt regnskabsår indeholder omkostninger fra to forskellige produktionsår (i dette tilfælde for 2019 og 2020).

Overerstatnings- og taksationskommissionen har herefter vurderet, at det mest sammenlignelige antal dyr for 2019 opgøres som en status bestående af regnskabsårets primo-beholdning af mink, det vil sige pr. 1. juli 2019, idet disse dyr er de producerende avlstæver for 2019 og deres hvalpe. For at sikre at beholdningen opgøres således, at de dyr, der er produceret, tilskrives den producerende avler, skal primo-beholdningen korrigeres for eventuelt solgte og købte levende dyr i perioden fra maj (hvor hvalpene er født) frem til regnskabsstatus inden for kalenderåret 2019.

 

Kapitel indsat og publiceret den 6. juni 2024

Nedlukningsbekendtgørelsens §§ 26 og 27 tilsiger, at der skal ske modregning i de tilfælde, hvor minkvirksomheden allerede har modtaget erstatning eller kompensation.

Den skemalagte model er baseret på et såkaldt ”going concern”-koncept, hvor forudsætningen er, at minkvirksomhedens avlsdyr fortsat indgår som en del af minkvirksomhedens produktion frem til året 2030, hvorefter de bliver erstattet som en del af virksomhedens anlægsaktiver. Reelt mistede minkavlerne alle mink som følge af nedslagningen i 2020 og blev kompenseret herfor via forskud på skinderstatning. I erstatningsmodellen bør det økonomiske tab forbundet med aflivningen af avlsdyrene først opstå i 2030, hvorfor det er nødvendigt at modregne den allerede udbetalte skinderstatning for avlsdyrene. 

Modregningen efter nedlukningsbekendtgørelsens §§ 26 og 27 har med andre ord til formål at træde i stedet for nedslagningen af avlsbesætningen, herved forstås, at man stiller minkvirksomheden, som om, at nedslagningen i 2020 ikke var sket, således at erstatningen for avlsbesætningen reelt først sker i året 2029.

Det har givet anledning til prøvelse af, hvordan modregning skal foretages, herunder 1) fastsættelsen af det antal af avlsdyr, der skal modregnes for og 2) hvilken enhedspris, der skal modregnes med, når (en del af) 2020-produktionen er pelset og indleveret til salg.

Overerstatnings- og taksationskommissionens konklusion i principiel klagesag

Fastsættelsen af antal avlsdyr til modregning

Overerstatnings- og taksationskommissionen er enig med Erstatnings- og taksationskommissionen i, at der efter nedlukningsbekendtgørelsens § 5, stk. 5, skal ske modregning for den del af forskud på og endelig skinderstatning, der vedrører minkvirksomhedens avlsdyr.

Overerstatnings- og taksationskommissionen vurderer ud fra erstatningsordningens præmis om ”going concern”, at det antal avlsdyr, som der modregnes for, skal stemme overens med det antal avlsdyr, der erstattes som en del af minkvirksomhedens anlægsaktiver pr. 31. december 2029, og det antal avlstæver, som lægges til grund for den estimerede produktion i 2021-2029.

2020-produktionen er blevet pelset og indleveret til salg

Overerstatnings- og taksationskommissionen er grundlæggende enig med Erstatnings- og taksationskommissionen i, at hvis en minkvirksomhed har solgt skindene fra dens pelsede avlsdyr, skal indtjeningen fra skindene fradrages i erstatningen, hvis minkvirksomhedens avlsdyr skal erstattes som levende avlsdyr i 2029, jf. nedlukningsbekendtgørelsens § 26. Kommissionen bemærker hertil, at denne situation er sammenlignelig med indholdet i nedlukningsbekendtgørelsens § 27, stk. 2, som omhandler modregning af tidligere udbetalt erstatning for virksomhedens avlsdyr, herunder forskud på skindværdi og driftstabserstatning efter særlige bekendtgørelser herom.

Overerstatnings- og taksationskommissionen er derudover enig med Erstatnings- og taksationskommissionen i, at indtjeningen fra salget af minkvirksomhedens avlsbesætning i 2020 skal fastsættes på baggrund af den gennemsnitlige skindpris for 2021, som Kopenhagen Fur har oplyst var 394,34 kr. for minkhanner og 252,55 kr. for minktæver. Herefter skal omkostninger til pelsning på 25,00 kr. og en salgsafgift til Kopenhagen Fur på 8,50 kr. fratrækkes. Kommissionen lægger vægt på, at erstatningsordningen er baseret på en forudsætning om, at skindproduktionen for et produktionsår forventes at blive solgt i det efterfølgende år, og at gennemsnitsprisen for salg af skind i 2021 derudover er blevet lagt til grund for opgørelsen af den endelige skinderstatning.

Overerstatnings- og taksationskommissionen vurderer dog, at den gennemsnitlige skindpris for 2021 skal korrigeres for virksomhedens pelsindeks, dog med et maksimum på 105, som er politisk bestemt.

• Ved pelsindeks forstås en erklæring fra Kopenhagen Fur, der tilkendegiver pelskvaliteten på minkvirksomhedens mink.

Overerstatnings- og taksationskommissionen har i sin vurdering heraf lagt vægt på, at parterne er enige, og at det i øvrigt stemmer overens med den etablerede praksis om minkerstatning.

Kapitel indsat og publiceret den 10. februar 2025.